En af mine drømme, 
er at opleve en stor lavendelmark i Frankrig.

 Tænk at stå der, midt i en duftende mark!! Lavendler så langt øjet rækker!!
Lavendel er en pragtfuld staude, der tiltrækker mange bier og sommerfugle. I haven bruges den ofte som en lav hæk rundt om bedet eller langs havegangen, men den er også fin i krydderurtehaven: Romantisk, yndig og ikke mindst klassisk er sammensætningen af roser og lavendel

Siden vi er i september mdr. vil jeg igen prøve at lave nogle stiklinger. (de vil ikke rigtigt lykkes for mig.. tror at de andre gange har haft det for vådt)

Man tager et 1 års stykke af med hæl, jordblanding 50% så og priklemuld 50% grus/sand. Stiklingen sættes 3 cm ned.
Tips: Man kan med fordel benytte gennemsigtige tomat bakker, så man  kan se de nye rødder.
Jeg vil prøve at sætte nogle i mit lille væksthus med undevarme i. Denne er udstyrek med låg - Det gælder jo om at holde luften omkring stiklingerne godt vandmættet.

Gode sorter

'Alba'  en ret tæt sort med mellemgrønne blade. Hvide blomsteraks, cirka 50 c. høj. 


'Hidcote'  flotte, mørkeblå blomsteraks, grågrønt løv. Planten er cirka 35 cm. høj.


'Hidcote Pink', svagt rosafarvede blomsteraks og grågrønne blade.


'Munstead', mellemgrønt løv og lavendelblå blomsteraks, robust og hårdfør med en kompakt vækst. Det er én af de sorter, der er mest velegnede til brug som lavendelhæk. 40 cm høj.


'Rosea' er den gamle rosa lavendel, som blev introduceret allerede omkring 1937. Den kompakte vækst gør den velegnet som hækplante. Lysegrønne blade og svat rosa blomster. Cirka 35 cm høj.


Engelsk Lavendel, Lavandula x intermidia er en frodig og velvoksen art. Bladene er næsten sølvgrå, og blomsteraksene er lange, slanke og ret spidse. Engelsk lavendel kaldes i Frankrig for lavandin. Det er en krydsning mellem ægte lavendel, Lavandula angustifolia, og bredbladet lavendel Lavandula latifolia. Duften er lavendelagtig, men ikke så fin som hos ægte lavendel. Den minder lidt om kamfer. Mens olien fra den ægte lavendel bruges i parfumer og sæber, bruger  man engelsk lavendel som duftgiver i rengøringsmidler.    Engelsk lavendel er ikke så velegnet i maden; dog er den udmærket i marmelade og eddike, som smagsgiver i te og honning eller kandiseret. Den høstes og tørres på samme måde som ægte lavendel.

'Grappenhall',  lyst blåviolette blomster og gråligt løv, 60-70 cm høj.


'Hidcote Giant',  præmieret sort med grågrønne blade og brede, koniske, 5 cm lange blåviolette blomsteraks, 60-70 cm høj.


Sommerfuglelavendel, Lavandula stoechas, har store, farverige dækblade i toppen af blomsterne. De ligner sommerfuglevinger - deraf navnet sommerfuglelavendel. Blomsteraksene er mere kompakte og afrundede end hos andre lavendler, og de sidder på lange stilke. Bladene er nærmest mørkt grågrønne, og hele planten dufter sødt, men betydeligt svagere end både engelsk lavendel og ægte lavendel.
Sommerfuglelavendel er vanskelig at overvintre ude, da der ofte er for vådt, og den er heller ikke så frostsikker. Står den under tagudhænget et beskyttet tørt og lunt sted, er der en chance for, at det lykkes. Det sikreste er at plante den i et drivhus, hvor den står tørt. Man kan også dyrke den i krukker, som stilles ind i vintertiden.